TAVSgruppen har i 2015 udgivet bogen ”Fra oplevelse til kommunikation”.
TAVSgruppen har gennem mere end 15 år arbejdet for at sprede viden omkring Alternativ og Støttende kommunikation (ASK) herunder viden om hvordan man kan skabe rammer for meningsfuld kommunikation for personer med komplekse kommunikationsbehov.
Bogen ”Fra oplevelse til kommunikation”, som udkom i november 2015, er en del af dette arbejde..
I bogen beskrives indfaldsvinkler til støttet kommunikation, ligesom der gives forslag til muligheder for at arbejde med projekter, hvor målgruppen får oplevelser og erfaringer, som lægger op til meningsfuld kommunikation og til selv at vælge.
- Baggrundsviden, som beskriver den teoretiske ramme og den forståelse, som er lagt til grund for vores arbejde med Alternativ og Støttende Kommunikation.
- Overvejelser omkring tilgængelighed til aktiviteter og beskrivelse af ofte benyttede aktiviteter.
- Beskrivelse af fire forskellige aktivitetsprojekter.
Desuden medfølger et usb-stik med skabeloner og materiale fra aktivitetsprojekterne.